Finansiering af printere

Billede til at illustrere finansiering

Den næsten altoverskyggende faldgrube forbundet med anskaffelse af print og kopiudstyr er uden tvivl finansieringen. Det er her mange kunder begår store fejl, fordi de ikke sætter sig ind i hvad, det er, de skriver under på.

Der findes flere måder hvorpå man kan anskaffe sig udstyret:

Kontant køb af printere

Det er det billigste, men ulempen er, at man jo binder likviditet i udstyret, hvilket kan være en stor ulempe i disse dage med krisestemning og bankernes vrangvillighed.

Leasing

Hvis du leaser, så betaler du til et leasingselskab for brugsretten på udstyret. Leasingydelsen er en driftsomkostning, og du skal som udgangspunkt ikke betale en ekstraordinær ydelse (udbetaling) ved indgåelsen af aftalen. En leasingaftale løber typisk i 24 til 60 måneder, og her skal man være meget opmærksom på, at aftalen ikke kan opsiges. Den kan kun indfries ved, at du betaler de resterende ydelser. Du kan lease med og uden restværdi. Hvis du leaser uden, så skal du returnere udstyret til leasingselskabet efter aftalens udløb. Hvis du leaser med restværdi, er du forpligtet til at anvise en tredjemand som køber af udstyret til restværdien.

Hvis leverandøren har lavet aftalen med de faktiske reelle tal – altså en traditionel leasingaftale og en normal servicepris – så er aftaletypen ikke meget anderledes, end hvis man har indgået dem hver for sig. Men fordi det er næsten umuligt at gennemskue hvad, der er hvad, så kan leverandøren, hvis de vil, “optimere” aftalen, så du betaler mere end markedsprisen, ofte endda meget mere.

En anden faldgrube er hvis du fornyer eller genfinansierer en leasingaftale – så der der dels nogle klare regler om hvad der skal stå på den nye aftale – og så skal du være meget opmærksom på hvad der genfinansieres og hvor længe den nye aftale løber.

Det paradoksale ved leasing og “leje”aftaler er også, at leasingselskaberne kan være noget kritiske i deres kreditvurdering. Hvis du ikke kan fremvise fornuftige regnskaber, så kan du ikke lease. Og det giver jo ikke mening, for er din virksomhed velkonsolideret, så vil du højst sandsynligt ikke lease. Undertiden kan du dog få godkendt en leasingaftale ved, at du selv eller f.eks. et moderselskab kautionerer for aftalen.

Dit bedste værktøj er din regnemaskine!

Brug din lommeregner og din sunde fornuft når du ikke køber kontant. Og du er selvfølgelig velkommen til at spørge os til råds, både om nuværende og fremtidige leasingaftaler.

Kontakt os på 86 11 40 11 hvis du vil vide mere om finansiering