Leasing af printer eller kopimaskine

Hos Copytec finder du ikke blot produkter, men også de bedste løsninger til eventuel finansiering af dine produkter, herunder leasing. Hos Copytec kan du dermed få fingrene i den bedste printer- eller kopimaskineløsning uden at skulle springe budgettet eller investere i et produkt, som du endnu ikke har prøvet af.

Med landsdækkende service, professionel rådgivning og gode priser er du sikker på at få den bedste løsning til din virksomhed. Leasing kan være den bedste måde at holde sig opdateret indenfor den nyeste teknologi, hvor du får mulighed for at afprøve mulighederne, inden du investerer i det forkerte produkt til din virksomheds behov.

Hvad koster leasing af kopimaskine eller printer?

Leasing kommer i flere variationer, og prisen afhænger af, hvilken løsning du vælger. Der findes to leasingtyper:

  • Finansiel leasing
  • Operational leasing

Finansiel leasing fungerer som en ratebetaling af din printer. På den måde køber du printeren eller kopimaskinen i det lange løb. Når din ratebetaling er betalt fuldt ud, har du mulighed for at overtage ejerskabet af kopimaskinen. Finansiel leasing fungerer derfor lidt som et lån eller finansiering, hvilket kan være at foretrække, hvis du vil undgå en stor investering og ønsker at dele udgiften op i rater. Ved finansiel leasing står du ofte selv for udgifter til service eller reparationer, hvilket typisk gør prisen for denne type leasing billigere end operational leasing.

Operational leasing fungerer derimod som en lejeaftale. Ved operational leasing er alle udgifter til service eller reparationer dækket af leasingvirksomheden, da leasingen kommer med en serviceaftale tilknyttet. Derfor kan operationel leasing også ofte være dyrere end finansiel leasing, da alle udgifter for produktet er dækket under leasingen og aftalen er mindre gennemskuelig.

En anden faktor, som afgør prisen for leasing, er selvfølgelig model og brand. Større kopimaskiner eller printere er ofte dyrere end mindre maskiner. Er du i tvivl om, hvilket produkt du skal vælge, så står vi hos Copytec altid klar til at guide dig.

Hvorfor lease en kopimaskine frem for at leje?

En lejeaftale kan være en god løsning, når det kommer til kort leje af kopimaskiner eller printere, da du kan leje den i en periode og derefter levere den tilbage, men har du et ønske om en længerevarende lejeperiode, er en leasing ofte en bedre løsning økonomisk. Leje kan være meget dyrt, og en leasingaftale kan derfor være en bedre investering, hvis du leder efter en langsigtet løsning.

Hvordan vælger du din printer eller kopimaskine?

Teknologiens udvikling har haft stor indflydelse på dagens krav til kopimaskiner og printere. Der stilles krav og forventninger til sikkerhed, miljøpåvirkning og hastighed, hvilket gør det at vælge den rigtig kopimaskine eller printer til en større opgave end som så. Med et utal af brands og modeller kan det være en jungle at navigere i. Det er derfor vigtigt at gøre sig de nødvendige overvejelser, når du skal lease en kopimaskine eller printer. Valgene vil have stor indflydelse på prisen på leasingen og være afgørende for, om din virksomheds behov bliver dækket.

De vigtigste overvejelser at gøre sig er følgende:

  • Hvor meget printer din virksomhed?
  • Printerhastighed
  • Papirkapacitet (størrelse og mængde af papir, som maskinen kan indeholde)
  • Papirstørrelser (A3, A4, A5)
  • Printteknologi (farve eller sort/hvid, sort/hvid laser, farvelaser eller blæk)
  • Kvalitet og pris for toner og forbrugsstoffer (udgifter pr. print)
  • Efterbehandlingsmuligheder: Foldning, hæftning, hulning etc.
  • Serviceaftale (pris for reparation og vedligeholdelse)

Med disse overvejelser in mente finder du den bedste leasingaftale til din virksomhed.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.